lørdag den 1. november 2008

Udsatteråd søges etableret i Århus

Udsatteråd i Århus - under stiftelse
Af Erik Hansen, formand for Sand Århus

Rådet for Socialt Udsatte, i det følgende Udsatterådet, skal være de udsatte gruppers talerør i forhold til blandt andet de kommunale indsatser og skal forstærke det fælles ansvar for de svageste i Århus.

Udsatterådet skal fagligt rumme viden inden for områderne som indbefatter hjemløse, stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende, alkoholikere, udsatte unge, fattige og udsatte fra de etniske minoriteter i Århus.

Medlemmer af udsatterådet søges blandt lokale organisationer, brugere og enkeltpersoner med særlig indsigt og erfaring i arbejdet med eller viden om udsatte grupper.

Medlemmerne til rådet bor i eller er lokalt forankrede i og omkring Århus.

SAND Århus indkalder hermed til en debat i 'udsattemiljøet' - og indlæg kan sendes på e-mail til udsatte@sand-aarhus.dk - eller som almindelig post til:

Center Basen
Søren Frichs Vej 36G
8230 Åbyhøj
Mærk kuverten 'Udsatteråd'